a review of verdenssøn by jacob ludvigsen in film magazine EKKO (in danish):

"Omtrent to gange aftvang de tre-fire timers afgangsfilm for alvor smil på læben hos denne anmelder.

Den ene gang var i Johan Knattrup Jensens Verdenssøn om Michael Strunges sidste par døgn.

I en flygtig stund af eksalteret lykke roder Michael og kæresten, den smukke Cecilie Brask, rundt på gulvet. Hun tager trøjen af, og han former hænderne som to pistoler, der peger frontalt på hver sin nøgne brystvorte. ”Olof,” kalder han det ene og trykker af på aftrækkeren. ”Palme,” kalder han det andet og gentager snigmordet. Bang – to styk døde statsministerbryster."

"Verdenssøn og Versioner er de to produktioner fra årgangen, der skiller sig mest ud.

Knattrup Jensens stilsikre, fornemt filmede, sort-hvide Strunge-film er samtidig den mest formfuldendte. Især fordi den slet ikke i udgangspunkt er en Strunge-film (og da også holder dette forhold halvhemmeligt), men en følsomt registrerende beskrivelse af to unge kunstnersjæle og den papirtynde grænse mellem vanvid og overstadig glæde.

Allerstærkest er Verdenssøn i skildringen af det uregerlige, intime rum af kærlighed og sprudlende fantasi, der opstår mellem de elskende før den uafvendelige tragiske nedtur, som fremstår en anelse mere teatralsk."

see full article HERE